Free Essay

Sammenlignede Analyse Af Købke Og Hca.

In: Historical Events

Submitted By ingeborg
Words 3205
Pages 13
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm Danmark i Romantikken skildret gennem kunst og litteratur
Dansk-Historie 1.g
11-05-2012
|

Indholdsfortegnelse
Indledning: 2
Romantikken og Guldalderen 2
Analyse 1, ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen 3 1.1 Beskrivelse: 3 1.2 Sprog og ordsfærer: 4 1.3 Konklusion: 5
Analyse 2, ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” af Christian Købke (1838) 5 2.1 Beskrivelse: 5 2.2 Komposition, balance og bevægelse: 6 2.3 Rum, lys og farver: 6 2.4 Fortolkning: 7
Sammenligning: 7
Konklusion: 8
Litteraturliste: 8 Primær litteratur: 8 Sekundær litteratur: 8 Links til information gennem nettet: 8
Primære bilag: 9

Indledning:
”Fornuften i fornuften = det sande. Fornuften i viljen = det gode. Fornuften i fantasien = det skønne.” Så smukt formulerer H. C. Ørsted sig, i en hilsen til sin gode ven og elev H.C. Andersen, og er dermed en god markør til at vise ændringen fra den tidligere rationalistiske tankegang i Oplysningen, til lidenskaben og de lunefulde følelser, som begynder at blomstre i Romantikken i starten af 1800-tallet.
I Danmark spirer ungdommens nybrud af kunstnere, og kommer i perioden 1800-1850 derfor nemt til at fremtræde med stor harmoni og lidenskab. De nye kunstnere præsterer med deres dugfriske værker, så som Grundtvig og Ingemanns salmer, og Oehlenschlägers og H.C. Andersens billedskønne fædrelandssange, som alle er med til at skabe ny kulturel rigdom. Dog er det udadtil smukke Danmark ikke så idyllisk, som det bliver fremstillet. Verdens første bombardement mod civilbefolkningen står for døren, og udbryder i 1807, da Danmark bliver offer for englændernes bomber. Staten må se sin ende da den går bankerot i 1813, og året efter må Danmark se på, imens Norge bliver erobret af svenskerne, og afstår som en del af den danske nation. Generelt gør arene efter Københavns bombardement, og økonomien fra det danske bankerot i 1813 tilværelsen hård, og man skulle umiddelbart ikke se Danmark som gående mod en strålende tid. Men trods Danmarks nedtur, bliver nationen så egentlig fremstillet ligesom tiden indikere i den tilsyneladende kaotiske Romantikken? Jeg har valgt at min indgangsvinkel skal være i Christen Købkes guldalermaleri ”Udsigt fra Dosseringen v. Sortedamssøen mod Nørrebro” (1838) og i H.C. Andersens fædrelandssang ”I Danmark er jeg født” (1850).
Romantikken og Guldalderen
I krisetiderne som Danmark stod i, ønskede kunstnerne i romantikken at samle folket om traditionen og fælleskabet, og om de højtærede danske værdier. Og da kriserne falder på stribe over det danske land fra starten af 1800-tallet, betegnes romantikken som gående fra 1801 - hvor Danmark tabte slaget på Rheden - til 1849-50, hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati.
Slaget på Rheden havde stor betydning og indflydelse på det danske kulturliv og var med til at skabe og styrke det patriotiske fællesskab. Det skabte en følelse af samhørighed i det danske folk, og blev derfor også et af de første tegn på den danske nationalitetsfølelse. Denne følelse inspirerede danske kunstnere til at tænke nyt og til at skildre Danmark på en ny måde, som førte til den stilart vi i dag betegner som Romantikken.
De danske guldaldermalere og digtere ønskede at fremstille Danmark gennem dens natur, sprog og historie. Den detaljerede realisme var i sig selv ikke hensigten for landskabsmalernes malerier, men de ønskede derimod at få nationen til at elske deres fædreland. Gennem deres malerier og digternes digte, fremstillede og gengav de vores smukke blomstrende skove, bakkerne og dalene der snoede sig gennem landskabet, men flettede samtidig på fornemste vis fortidsminder og symbolik ind med deres ord eller komposition. Dette skabte både nogle idylliske og velkomponerede billeder, der på hver sin måde, hele tiden trak i de nationalistiske tråde, og nogle fuldt ud natur- og historiebeskrivende tekster, der samlet set lagde tryk på at skildre fædrelandet. På denne måde kunne malerne samlet i ét billede, skildrer et Danmark for alt hvad de forbandt med fædrelandsfølelsen, og det samme kunne digterne med få og meget deskriptive ord.
Analyse 1, ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen
1.1 Beskrivelse:
Fædrelandssangen ”I Danmark er jeg født” er skrevet af H.C. Andersen i 1850, og er en nationalromantisk sang på 4 strofer, som skildrer Danmark gennem datidens fædrelandsfølelse og værdier. Sangen afspejler en nation, der i krisetiderne begynder at dyrke den danske ånd, sproget, folket og naturen, som også tydeligt fremtræder som nogle af sangens fokuspunkter. Sangen er skrevet i et let sprog, med korte og stemningsvækkende sætninger, samt enderim der er med til at skabe ro og eurytmi grundet den faste form.
1.2 Sprog og ordsfærer:
Typisk for hans tid, skriver han en salme præget af danske værdier, hvor han beskriver Danmarks fortid, minder, og natur. Som gennemgående i fædrelandssangen, benytter han billedsprog og ordsfærer, og hans sprog er meget højtidligt, positivt og metaforisk, hvilket er med til at idyllisere og nationalisere sangen. I naturen finder man ord som, friske strand, grønne øer og vilde svaner, mens det danske sprog bliver beskrevet mere personligt og nært, med sød musik, velsignelse og hans moders bløde stemme. Historien og kulturen bliver skildret med glans. Vores tidligere herredømme er tabt, men alligevel hører man stadig folkets sang og mejselslag. Altså referere H.C. Andersen til vores fortid, og fortæller at den lille danske nation stadig er her, og at vi trods vores nederlag altid vil bestå. Han skaber samhørighed og fædrelandsstolthed i folket, og gør det gennem hans følelsesladene lyrik, og appellere altså til nationen ved brug af ethos. Generelt benytter han sig af positive tillægsord og konnotationer, der gør hans sprog meget billedbeskrivende og følelsesladet.
Altså er Andersens evne til at beskrive og skildrer natur og historie, en vigtig del af hans brug af sprog. Men i sangen anvender han også besjælinger, som puster liv i de objekter han benytter sig af, og skaber eksistens og glæde i sproget. Bl.a. i strofe 3, vers 1, hvor han skriver ”Engang Du Herre var i hele Norden.” Her besjæler han Danmark ved at skrive Du, som om at Danmark var en person det styrrede Norden. Det samme gør han i strofe 3, vers 6, hvor plovjernet finder Guldhornene. Plovjernet får den menneskelige egenskab, at finde noget, som gør sproget mere spændende og varieret. Til sidst besjæler han sproget i strofe 1, vers 3, ved at omtale det som ”min Moders stemme.” Altså er sprogets hans moders stemme, hvilket også gør hans sang mere personlig. I kontrast til Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” hvor Danmark bliver skildret med samme pragt, har Andersen valgt at lægge en mere personlig vinkling på sangen. Med ordvalg som ”jeg, dig, mit og os”, viser han hvordan netop han ser Danmark, og hvordan han ønsker at hele nationen burde se den. På den måde bliver han et forbillede for nationen, og går forrest med hans beskrivelser og skildringer, for at vise det smukke Danmark.
Flere faktorer spiller altså ind i Andersens sprog, og et sidste og centralt element er hans brug af anaforer. Et eksempel på en gennemgående og væsentlig anafor er Andersens brug af ”danske” og ”Danmark.” Han gør det klart fra første linje, at det er Danmark det handler om. Hele 5 gange, skriver han henholdsvis ”Danmark” og ”danske”. Dette gør han netop fordi, at anaforen er en god fremhæver til at vise og lede os hen til, hvad han ønsker, skal være vores fokus, og dette skaber et tydeligt omdrejningspunkt i sangen.
1.3 Konklusion:
Formålet med Andersens nationalsang er at samle befolkningen om et fællesskab, nemlig stoltheden af vores land. Trods modgang og svære tider, står vi alligevel solidt tilbage, dog ikke med den samme storhed og rigdom, men med en samhørighed der ikke er til at tage fejl af. Andersen rammer folket og opnår hvad han vil, nemlig at vække fædrelandsfølelsen i den hårdt ramte nation.
Analyse 2, ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” af Christian Købke (1838)
Billedet ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” er malet af Christian Købke i 1838, og er et guldaldermaleri malet på olielærred. På billedet skildres Danmarks natur, kultur og folk gennem Købkes syn, og er præget af naturens idyl og kulturen og folkets nationalitet.
2.1 Beskrivelse:
Maleriet er figurativt, malet med meget præcise og detaljerede strøg og iagttagelser, som gør det meget minutiøst og realistisk. Billedet er malet ved en sø, med få personer og i et idyllisk naturlandskab. I forgrunden ses to damer stående på en lille træbro, tæt op ad hinanden og med ryggen til, iklædt lange mørkeblå kjoler, med henholdsvis et hvidt og et gult tørklæde om håret. På venstre side af dem går en høj træflagstang langs deres krop op af luften, med Dannebrog hejst i toppen, som nærmest ”deler” billedet i to. I mellemgrunden ses en båd ude på søen, som damerne ser ud på. I båden sidder fire mænd, og i venstre side af mellemgrunden, ses bredden hvor træer og frodige planter vokser sig frem i vandkanten. Baggrunden er bestående af den modsatte bred, hvor en skorsten i det fjerne sender en lille bølge af røg op i luften, samt den kæmpe blåhvide himmel dækket af få skyer.
2.2 Komposition, balance og bevægelse:
Kompositionen i billedet er præget af horisontale og vertikale linjer, som skaber ro og stabilitet. Det ses blandt andet på badebroens horisontale linje, og flagstangens stik modsatte vertikale linje. Dog skaber flagets blafren en diagonal linje, som udtrykker lidt dynamik og bevægelse i billedet. Bådebroen horisontale linje skaber sammen med bredden i baggrunden en midterakse i billedet, som billedet også er bygget op om, hvilket blot underbygger roen og balancen. Balancen i billedet er symmetrisk, dog er der i højre side placeret en stor busk, samt træer og den frodige bred, op i mod båden på venstre siden, hvilket umiddelbart vil virke asymmetrisk. Men da kvinderne kigger ud mod mændene i båden på venstreside af søen, skaber det mere ligevægt, selvom båden arealmæssigt ikke fylder meget, i kontrast til breddens natur. Bevægelserne i billedet er få, vindens sus i det hejste Dannebrog skaber den hovedsagelige dynamik, men få bølger og røgen i baggrunden, viser at der er en let vind tilstede.
Den symmetriske balance og den rolige komposition underbygger Købkes idyl og skønhed i billedet. Han opnår på den måde hvile og glæde, og opretter et fokus på mændene ved at lade dem være alene på den store sø.
2.3 Rum, lys og farver:
Købke benytter sig især af specielle faktorer der hjælper ham med at skabe rum i billedet. Forholdet mellem for- mellem- og baggrund skaber rum, fordi Købke tydeligvis har malet objekterne i billedet i forskellige størrelser, efter hvor de er placeret. Båden på søen er lille og mændene i den er små, i kontrast til kvindernes størrelse. Breddens træer bliver mindre og mindre, og baggrundslandskabet er småt og utydeligt. Han benytter sig af overlapninger ved fx kvinderne på broen, og den store busk som dækker dele af vandkanten bag den. Dog bliver også lyset og skyggerne anvendt til at skabe rum. Der er en central naturlig lyskilde i billedet, og det er solen, som er placeret udenfor billedet men i venstre side. Dette ses da kvindernes kjoler er lyst op fra venstre side, og deres folder i kjolen skaber egenskygger. Egenskygge er med til at skabe rum, så billedet ikke ligner en plan overflade. Samtidig genspejler broens pæl sig i vandet og skaber en slagskygge, som også danner rum i billedet.
Farveharmonien i billedet er hovedsageligt kolde farver, men de fremstår lyse da solen nuancer lysner billedet op. Himlen skaber en stor lys og hvid overflade, men naturen er hovedsagelig grøn og vandet en smule lilla. Dog er det flotte røde Dannebrog hejst, og det skaber en tydelig komplementærkontrast til den grønne natur, hvilket igen skaber fokus om flaget. Kvindernes hovedbeklædning og kjoler står også i kontrast til hinanden. Deres blå kjoler står i egenkontrast til deres gule tørklæde, og dette indikere at de også har en vigtig betydning i billedet.
2.4 Fortolkning:
Billedet forsøger at idyllisere Danmark og er præget af de nationalromantiske værdier. Flaget der er hejst højt indikere vores stolthed, og vi vil gerne vise Danmark så bredt som muligt, altså også gerne i Nordens andre lande. Mændene ude på søen, symbolisere vores stolte nations krigsherre, de kæmpede for vores land, og drog af sted på havet for at beskytte kvinderne og børnene. Kvinderne står tilbage på broen og ser bekymrende med, og støtter deres mænd til det sidste, ved at hejse flaget som tegn på en nation af stolthed. Det er altså vores historie, folk og idyl der besejre, og det danske folk fremviser ikke kun sig selv med vores flag, men ved både at være på land, på søen og vores flag i luften, viser det, at vi stadig er en nation af folk, og vi er ikke glemt. Det referer også til vores tidligere magt over Norden, da vi både reagerer på land, til vands og i luften. Den store himmel symboliserer vores Gud, som holder hånd om os alle og belyser vores smukke Dannebrog. At Dannebrog er sat i kontrast til himlen, symbolisere historien om Dannebrog der dalede ned fra himlen i kampens hede, og genoprejste gejsten i vores krigere.
Sammenligning:
Både Andersens fædrelandssang og Købkes guldaldermaleri afspejler et Danmark, præget af stoltheden af naturen, historien og folket, der stadig er grundstene i vores følelser af de danske værdier i dag. De skildrer begge Dannebrog, naturpragten og folket, med samme udgangspunkt, nemlig at lære danskerne at elske det fantastiske land, som de har været så stolte af i så mange år. Begge værker fremhæver historiske elementer. Købke viser dem gennem hans symboler, og ønsker at man selv skal fortolke sig frem til en betydning af disse, hvor at Andersen beskriver alt med pragt, og fremstiller historien mere konkret og lige til. De er dog stadig begge to eksemplariske værker fra den blomstrende tidsperiode i starten af 1800-tallet, og afspejler begge idyl og harmoni.
Konklusion:
I starten af 1800-tallet var Danmark altså hårdt ramt af kriser, krige, politikskandaler og økonomistop, men trods dagligdagens hårde tider, lærte kunstnerne og digterne folket at se andet end skandalerne i landet. De fandt værdier i andet end materialisme, og søgte tilbage til fortiden. Tilbage til minderne for at huske vores fantasiske historie, frem til landskabets smukke natur, og op til nutidens stadig flagrende Dannebrog. Dette er alt noget vi kan takke kunstnerne for. De så væk fra alt negativitet, og skildrede i stedet Danmark med harmoni, skønhed og idyl, som er det smukke og centrale i Romantikken, der stadig beundres den dag i dag.
Litteraturliste:
Primær litteratur:
Andersen, H.C. I Danmark er jeg født (1838)
Købke, Christen: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro. (1850)
Sekundær litteratur: Oehlenschläger, Adam ”Der er et yndigt Land”
Links til information gennem nettet:
”Begreber i dansk” af Grete Heuser og Jesper Lunde. Billedanalysen er bygget op om denne model http://www.24.dk/user/selvterapeutisk/perma/2009/02/20/Billedanalysemodel Centrale begreber og noters forklaring: http://www.denstoredanske.dk/ Guldalder, Romantikken og kunstnere deri (primært i Indledning og Romantikken og Guldalder): http://www.guldalder.dk/show.asp?id=2 Guldalder og romantikken: http://www.da-net.dk/romantiknoter.html H.C.Andersen - http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/forf/hca/person.html Informationer og begreber under billedanalyse: http://imv.au.dk/~pba/Homepagematerial/MMproduktionmateriale/kolstrup/3_Lys.pdf Købkes billeder: http://www.assistens.dk/kobke.htm - Nationalromantik: http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=157 Slaget på Rheden: http://www.b.dk/kultur/slaget-paa-reden Slaget på Rheden: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801/ Slaget på Rheden (kulturel påvirking): http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_Reden ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” http://fc.nrsbgym.dk/~lf/biedermeier/002197C8-000F4448.1/260306_181925_1.png Primære bilag:
H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født” (1950)

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer.
Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,
Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer. u danske friske Strand,
Hvor Oldtids Kjæmpegrave
Staae mellem Æblegaard og Humlehave,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland! Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen
Meer rigt end her, ned til den aabne Strand?
Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen
Saa deilig, som i Bøgens Fædreland?
Du danske friske Strand,
Hvor Dannebrogen vaier, -
Gud gav os den — Gud giv den bedste Seier! -
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland! Engang Du Herre var i hele Norden,
Bød over England — nu Du kaldes svag,
Et lille Land, — og dog saa vidt om Jorden
End høres Danskens Sang og Meiselslag.
Du danske friske Strand, -
Plovjernet Guldhorn finder, -
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland! Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer,
Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme,
Og som en sød Musik mit Hjerte naaer.
Du danske friske Strand
Med vilde Svaners Rede,
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!

Christian Købke, ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” (1838)

--------------------------------------------
[ 1 ]. http://www.guldalder.dk/show.asp?id=25
[ 2 ]. Ørsted, H.C., var en dansk fysiker fra 1777-1849, der bl.a. opdagede elektromagnetismen og meget betaget af stjernehimlen, som han også senere hen kortlagde.
[ 3 ]. Andersen, Hans Christian, (2. april 1805 i Odense – 4. august 1875) var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine meget smukke eventyr. Han betragtes som en del af Den Danske Guldalder, og hans digte og eventyr indeholder eksemplariske træk fra Romantikken.
[ 4 ]. Rationalismen er en ”tør” fornufttro, der ikke lader tro, følelser og fantasi vederfares deres ret.
[ 5 ]. Grundtig, N.F.S. en kendt og banebrydende dansk mand, der specielt er kendt for at være fundamentet bag grundidéen om vores højskoler. Han var samtidig præst, politiker, figolog, digter og meget andet.
[ 6 ]. Ingemann, B.S. er en dansk digter og forfatter der specielt er kendt for sine smukke danske salmer: ”Deilig er Jorden” og ”Glade Jul.”
[ 7 ]. Oehlenschläger, Adam, er også kaldt ”Nordens digterkonge” og er bl.a. kendt for sin fædrelandssang ”Der er et yndigt Land”
[ 8 ]. Livets veje, Nationalromantikken, side
[ 9 ]. Den kærlighed man giver til sit fædreland.
[ 10 ]. En bestem måde at måle på, så billedet fremstår så perfekt og realistisk som muligt.
[ 11 ]. Eurytmi (harmoni eller rytmik), der også kaldes synlig tale og sang, udføres til kunstnerisk formet tale eller til musik.
[ 12 ]. Strofe 1, vers 5
[ 13 ]. Strofe 4, vers 7
[ 14 ]. Strofe 4, vers 6
[ 15 ]. Strofe 4, vers 4
[ 16 ]. Strofe 1, vers 4
[ 17 ]. Strofe 1, vers 3
[ 18 ]. Strofe 3, vers 1,2,3,4
[ 19 ]. Købke, Christen (1810 – 1848) var en dansk maler, der i dag regnes for den danske guldalders betydeligste maler.
[ 20 ]. Guldaldermarierne er en gruppe malerier malet i en bestemt tidsperiode, nemlig Gulalderen. De afbilleder ofte Danmark med fokus på naturen og folket.
[ 21 ]. Egenskygge er den del af et objekt der ikke bliver belyst fra en lyskilde har egenskygge.
[ 22 ]. Slagskygge er skyggen der bliver kastet bag et belyst objekt.
[ 23 ]. http://da.wikipedia.org/wiki/Valdemarsdag
[ 24 ]. At leve et liv, der lægger vægt på materielle ting og ejendom, er at leve materialistisk. Så materialisme er at vægte de materielle værdier højt.…...

Similar Documents

Free Essay

Dansk Analyse Af Reklamer (Dk) (12)

...Analyse til raklamer Beskrivelse: Selve Tv-reklamen forgår selvfølgelig i Danmark fordi Tuborg er en dansk firma og sproget er Dansk. Miljøet indendørs ser da ikke ligefrem fattigt ud, men man kan godt se at de ikke ligefrem har mange penge, de konkrete ting der ses, er alle plakaterne på væggen og sengen og ølflasken og fjernbetjeningen. (0.32) Reklamen forgår muligvis en lidt sent aften i Januar – Februar måned pga. at personerne ikke ligefrem har shorts og t-shirts på, og manden (0.37) siger også selv, ’’når du nyder en grøn Tuborg i januar og februar måned støtter du musikken.’’ Der er 5 personer involverede, 4 mænd omkring de 30 år som har et heavy metal band, og er påklædt i SORT og kun sort, og de er påklædt som ’hårde typer.’ Deres personligheder udtrykkes også ret godt, de prøver at virke som hårde typer, og som meget rå typer som er meget aggressive. Den gamle mor som kommer ind, er meget rar, kærlig og hjælpsom, og hun er påklædt som en bedstemor og ikke som endnu en hård type. Handling: Meget kort fortalt, de 4 ejere af dette band, har brug for penge til at købe et bass anlæg, og beder så Lucifer til hjælp, de vil give deres sjæle til Lucifer, hvis han bare kan skaffe dem et bass anlæg. Så kommer bedstemoren ind, og de tror stræks at det er Lucifer, og så bliver det hele vendt på hovedet. Virkemidler: Den dominerende virkemiddel er helt klart lyden vil jeg sige, og kameraets stilling. Sproget virker hårdt når de taler, og så lydeffekterne gør det...

Words: 959 - Pages: 4

Free Essay

Caseanalyse Af Danske Banks Kampagne

...En analyse af Danske Banks krisekommunikation Eksamensopgave i Tillid, image og krisekommunikation Udarbejdet af Hysen Hoti – 010688 9. semester International virksomhedskommunikation Syddansk Universitet, Odense Indholdsfortegnelse Eksamensopgave i Tillid, image og krisekommunikation 1 Indledning 3 Problemformulering 3 Teori 3 Begrebsafklaring 5 Er det en krise? Krisetypologi og kriseforløb 7 Den retoriske arena – kontekstmodellen - aktørerne 12 Analyse af krisekommunikationen 15 Analyse af undskyldning 17 Konklusion 20 Litteraturliste og anvendte internetsider 22 Indledning Der gik chokbølger gennem verdenen i 2008, da banker begyndt at krakke på stribe og virksomheder gik konkurs. Efter en overdådig forbrugsfest igennem 00’erne blev vi med et slag vidne til en af de største finansielle kriser siden 30’ernes depression. I den offentlige debat diskuterer man stadig, hvad der har forårsaget den globale økonomiske krise, og hvem der har været de store syndere. Finanssektoren har især stået for skud. Kritikpunkterne er haglet ned over branchen - risikable investeringer, spekulation, komplicerede finansielle produkter, ukontrollerede udlånsposter, fokus på kortsigtet profit, grådighed. Herhjemme er det især Danmarks største bank, Danske Bank, der har måttet lægge ører til de negative røster, mens imaget og tilliden til banken er styrtdykket. Danske Bank lancerede derfor i november den fjerde imagekampagne i rækken af kampagner, der skal få...

Words: 6147 - Pages: 25

Free Essay

Analyse Af Familieliv

...g. vand & 100 g. fløde 3 laurbærblade & 100 g. chokolade 20 g. kold smør i tern Varm vand og fløde til lige under kogepunktet, tilsæt laurbærblade og lad det trække i ca. 8 minutter. Kom den varme væske gennem en sigte og hæld det over chokoladen. Rør indtil chokoladen er smeltet. Tilsæt de kolde smørtern og rør til en homogen masse (man kan med fordel bruge en stavblender). Fyld cremen i en form og kom den i fryseren natten over. Når cremen er frossen, skæres den i tern, som er ca. dobbelt så store som almindelige terninger og stilles tilbage i fryseren. Dej til coulant 110 g. smør & 120 g. mærk chokolade 175 g. æg (ca. 3 store) & 75 g. sukker 50 g. hvedemel 5 g. kakao 3 g. salt Smør og chokolade smeltes sammen til en homogen masse over et vandbad. Æg og sukker piskes luftigt. Vend æggemassen i chokoladecremen. Sigt mel, kakao og salt og vend det hele op i chokolademassen. Bland godt sammen og stil dejen i køleskab i et par timer. Smelt lidt smør og pensl 6 stålrør der måler 4 cm i diameter og 6 cm i højden, rigtig godt med smørret. Andre størrelser stålrør kan også bruges. Skær 6 stykker bagepapir, som passer i røret og pensl hvert stykke papir godt med smeltet smør. Kom et stykke papir i hvert stålrør, og fyld herpå rørene med chokoladedej til ca. 2 cm fra kanten. Kom derefter et stykke frossen chokoladecreme i hvert stålrør og afslut med lidt af dejen. Bag i ca. 10 minutter i en 180 grader varm ovn. Karamelrør 75 g. blødt smør & 125 g.......

Words: 416 - Pages: 2

Free Essay

Liljen Og Dugdråben

...Liljen og Dugdråben ------------------------------------------------- Digt analyse og fortolkning Dansk Indledning Liljen og dugdråben er et romantisk digt, som beskriver menneskets higen efter det guddommelige, men har svært ved at få fat på det. Liljen og Dugdråben er symboler på det virkelig liv. Resume af ”Linjen og Dugdråben” Digtet ”Linjen og Dugdråben” er skrevet af Schack von Staffeldt i 1808. Digtet handler om en dugdråbe der havner i linjen og linjen lukker sig sammen og dugdråben er fanget. Liljen byder dugdråben velkommen og siger at nu skal den blive her, og at hvis den altid vil elske den så skal liljen også altid elske den. Men dugdråben kan og vil ikke blive, den vil tilbage til himmelen, op til skyerne. Solen stå atter op og linjen åbner sine blade igen og dugdråben stiger op til himmelen igen og liljen dør, men dugdråben er lykkelig for at slippe vær fra liljens jordiske fængsel. Analyse og fortolkning af ”Liljen og Dugdråben” Temaet i digtet er længsel, idet at dugdråben længes efter at komme fri fra linjens ”fængsel” og komme tilbage til hvor den hører til. I digtet er der 7 strofer i digtet og de har hver 6 vers. Så antallet af vers er regelmæssigt, og det er et prosadigt, da der ikke er lige mange stavelser i hver linje. I digtet er der enderim, fx i strofe 7, linje 4-5 : flød-Skjød. Men det gennemgående mønster i digtet er: a-a-b-c-c-b, som man kan se i strofe 2. Digtet foregår over ca. én nat da dugdråben forlader......

Words: 700 - Pages: 3

Free Essay

At - Oldtidskunskab Og Idræt

...Idræt og Oldtidskundskab Idræt og Oldtidskundskab AT6 Kampen for det gode liv – den ideale krop AT6 Kampen for det gode liv – den ideale krop Catarina N. Larson og Ziba H. Nouri 3. D Catarina N. Larson og Ziba H. Nouri 3. D Oneliner 3 Underspørgsmål 3 Diskussion af metoder, materiale og teori 3 Anvendte metoder Anvendt teori uNDERSPØRGSMÅL OG DELKONKLUSIONER 4-6 Hvordan så den ideale krop ud i antikken? Hvilke midler anvendte man til at opnå denne krop? Hvordan ser den ideale krop ud i dag? Hvilke midler anvender man, i dag, for at opnå denne krop? Hvilke af disse anvendte midler er sundest? Sammenfattende konklusion 6 Litteraturliste 7 BILAG___________________________________________________________8__ Perspektivering til studierapport 9 Oneliner: I hvor høj grad kan den ideale krop opnås? Underspørgsmål: 1. Hvordan så den ideale krop ud i antikken? 2. Hvilke midler anvendte man til at opnå denne krop? 3. Hvordan...

Words: 2136 - Pages: 9

Free Essay

Hans Og Grete

...udkanten af en stor skov boede der en fattig brændehugger med sin kone og sine to børn. Drengen hed Hans og pigen bed Grete. De havde kun lidt at bide og brænde og engang, da der var dyrtid i landet, vidste manden slet ikke, hvordan han skulle skaffe det daglige brød. Om aftenen, da han var kommet i seng og lå og tænkte over sin ulykke, sukkede han og sagde til sin kone: "Hvad skal der dog blive af os. Vi har slet ingen mad til børnene, knap nok til os selv." - "Ved du hvad," sagde konen, "i morgen tidlig følger vi børnene ind i den tætte skov, og tænder et bål der. Vi giver dem hver et stykke brød, og så går vi på arbejde. De kan ikke finde hjem igen, og så er vi af med dem." - "Nej, det gør jeg ikke," sagde manden, "jeg kan virkelig ikke nænne at lade mine børn blive ganske alene i den store skov. De bliver jo ædt af de vilde dyr." - "Du er et rigtigt tossehovede," sagde hans kone vredt, "vi dør jo allesammen af sult. Du kan såmænd godt begynde at tømre kisterne sammen." Hun blev ved at plage ham, til han gav efter. "Men det gør mig dog skrækkelig ondt for de stakkels børn," sagde han. De to børn havde ikke kunnet sove af sult og havde hørt, hvad deres mor havde sagt. Grete græd og sagde til Hans: "Nu er det ude med os." - "Vær stille, Grete," svarede han, "jeg skal nok finde på råd." Da de gamle var faldet i søvn, stod han op og listede sig ud. Månen skinnede klart, og de hvide kiselstene, der lå udenfor på vejen, lyste som sølv. Han stoppede sine lommer fulde af dem og......

Words: 883 - Pages: 4

Free Essay

Kongruens Og Ordstilling

...Aflevering KONGRUENS & ORDSTILLING |Sæt kryds (subjekt) og bolle (verballed) under den danske sætning. | |Oversæt sætningen til engelsk, idet du holder øje med, om du overholder reglerne for ordstilling og kongruens på engelsk (se Fejlstøvsugeren side| |11-12 + side 19-21). | |Sæt kryds og bolle under den oversatte, engelske sætning. | |Skriv en kort forklaring på dansk til hver sætning, hvor du begrunder din ordstilling (X & O-rækkefølge). | |Forklar også kort ved hver sætning din bøjning af verballeddet (hvorfor –s på fx) i den oversatte, engelske sætning. | 1. De siger ikke noget, hvorimod han siger en helt masse. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang. kongruens: 2. Der er kun ganske få mennesker, som ved det her. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang. kongruens: 3. Ingen ved, hvor svært det er. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang. kongruens: 4. Nyhederne var forfærdelige. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang.......

Words: 276 - Pages: 2

Free Essay

Den Standhaftige Tinsoldat Analyse

...Den Standhaftige Tinsoldat Analyse Den standhaftige Tinsoldat er skrevet af Hans Christian Andersen (1805-1875). Han er kendt som en kunstner som sammensætter en række forskellige elementer til sine eventyr, han beskæftigede sig med bl.a. sange og digte, men mest af alt er han kendt for sine kunsteventyr. Gennem kunsteventyrene hentede H. C. Andersen en lang række temaer, som han hentede fra sit eget liv. Den standhaftige Tinsoldat er et godt eksempel for de temaer som omhandler selvfornægtelse, identitet og sociale forhold. I den Standhaftige Tinsoldat, følger man tinsoldaten som har et ben. Hans mission er at blive gift med danserinden i papirslottet. Men det skulle vise sig ikke at være særlig nemt, da han falder ud af vinduet, ned på en brostensvej, hvor han bliver samlet op af to drenge, som putter ham i en båd til han ender ud i havet, hvor han bliver spist af en fisk. Men heldigt for ham fanger datteren i hans hus fisken hvori han er, og tager ham med hjem til drengen (ejeren). Her ser danserinden at tinsoldaten er vendt hjem og de får øjenkontakt, men det brydes straks da drengen kaster tinsoldaten ind i kakkelovnen. Da gik der en dør op og der kom en lille brise som tog fat i danserinden, så hun også røg ind i kakkelovnen. Sammen skulle danserinden og tinsoldaten brænde ud. Den Standhaftige Tinsoldat hører under kunsteventyr. Det kan ses ved at den indeholder nogle træk som er karakteristiske inden for kunsteventyr. Den første ting som indikerer at det er et......

Words: 852 - Pages: 4

Free Essay

En Hevn Af Christian Winther

...En Hevn af Christian Winther Analyse: Referat: Teksten en hevn foregår i overklassen og starter på en herregård. I starten af teksten følger man baronenessen og baronen, som spørger Jeanette om hun vil med ud. Hun afslog det og sagde, at hun havde andre planer. Efter de forlod gården for, at gå en tur brød Jeanette ind i Baronens arbejdskammer. Inde i arbejdskammeret havde Jeannette stjålet en nøgle for at åbne den store mahogny-secretarie. Nede i den finder hun nogle af Baronens rigdomme. Da hun beundrende løfter en af guldbarrene kommer hendes fætter Joseph ind. Han anklager hende for at stjæle og truer hende med at tage hende til en dommer. Men Joseph vil gerne indgå en handel. Han glemer episoden hvis Jeanette vil tilfredstille ham seksuelt. Det afslår hun. Og finder op på en historie om, at hun kun gjorde det fordi hun elsker ham, men at hun ikke gad være sammen med ham fordi han havde krænket hende, ved at anklage hende for at stjæle. Dette får Joseph til at forelske sig i Jeanette. På et senere tidspunkt falder hun i snak med den gamle baron, hvor hun efter at have snydt ham bringer et brev som vil kunne udstille Joseph. Efter en snak bliver de dog enige om, at hun skal giftes med Joseph. Da det bliver fortalt til Joseph ved han ikke hvad han skal gøre, for han forstår ikke Jeanette. Men de ender med at blive gift. Historien herefter følger Jeanette og Joseph i et ægteskab for Jeanette kun har et formål: At drive Joseph til vanvid. Igennem ægteskabet taler de......

Words: 714 - Pages: 3

Free Essay

Analyse Og Tolkning Af Polterabend

...skrevet af Jan Sonnergaard, og er fra novellesamlingen Radiator, som er den første ud af 3 novellesamlinger, som han har skrevet. Novellesamlingen blev udgivet i 1997. Jan Sonnergaards første selvstændige udgivelse var novellesamlingen Radiator, og det er desuden også den han er mest kendt for. I polterabend, arbejder Jan Sonnergaard med realisme, da vi kender de steder der tager hen, og kan derfor sætte os selv i deres sted. I denne novelle er det meget relevant, at fortælleren er en fluen-på-væggen fortæller, da det påvirker de informationer vi får. Det gør bl.a. at vi har et større kendskab til personerne. Og når fortælleren er 1. persons fortæller, får vi lidt informationer om ham, hvilket kan hjælpe én med at finde ud af hvilken rolle han spiller i novellen. Og rollen som fortælleren har, er meget vigtig i forhold til forståelsen af novellen. Jeg går ud fra at fortælleren er døden, hvilket medfører at temaet kan have noget at gøre med menneskers afmagt over for deres skæbne. Pigerne i vennegruppen går rigtig meget op i det her polterabend, som de skal holde for Eva. Det kan mærkes at de har et rigtig godt forhold, da de har gjort meget ud af dem selv og vil gerne have en hyggelig dag sammen. De har hyret Hells Angels til at køre Eva til Rådhuset i København, hvilket der står i bogen, ikke koster under 10.000 kr. Så derved kan man se at de gerne vil ofre nogle penge på at Eva får en rigtig god dag. For drengene derimod, gælder det om at få Simon så fuld som mulig......

Words: 1268 - Pages: 6

Free Essay

Analyse Drivhuset

...Analyse og fortolkning af Drivhuset Udgivelsesår: 1965 Forfatter: Anders Bodelsen Genre: Novelle Drivhuset – Novellen hedder drivhuset fordi en ung dreng er meget fascineret af et drivhus. Titlen passer til novellen, da novellen handler indirekte om et drivhus. Handlingen strækker sig over et flashback igennem hans barndom til nu. Handlingen foregår i drengens tanker, og hans tanker foregår fra, han var barn til han bliver voksen, men selve forløbet af novellen foregår over en nats tid. Miljøet i novellen er beskrevet trygt, dette kan blandt andet tolkes ved at børn leger i lukkede områder af murer og hegne i kvarteret, hvilket gør det indelukket men også meget trygt sted at være, hvorimod gartnerriget er det usikre sted og det voksne liv. Novellen Drivhuset handler om en dreng, der er meget fascineret af et drivhus, der ligger tæt på hans hus, men alligevel længst væk, af det han kan se ud fra sit vindue. Han kan se drivhusets skygge falde 2 gange om året. Han plejer at lege ude ved kvarteret med sine kammerater, en af de lege som de leger, er gemmeleg. En dag gemmer drengen sig i drivhuset, sammen med en pige ved navn Inger, men der hvor de gemmer sig, er i gartnerriget, hvor det er strengt forbudt at gå ind. De lægger sig imellem tomat rækkerne, begynder at røre og kysse hinanden, men hver gang der bliver råbt ’’kom frit frem’’, så rejser de sig op, og går tilbage, for det er en af deres regler som bliver overholdt af alle, og for hvert drivhus,......

Words: 799 - Pages: 4

Free Essay

"SåRet" Af Klaus Rifbjerg Analyse

...Indledning Teksten ”Såret” er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1964. Teksten handler om, hvordan en dreng oplever sine forældre, og at man kan såre nogen uden selv at være bevidst om det. I starten høre man, drengen få en definition af ordet såret, som går ud på at at være såret er det samme som at få en bajonet i maven. Drengens mor opfører sig passivt og er ikke tilstedeværende overfor drengen, hvilket drengen ikke forstår, da han ikke har gjort noget galt, i hvert fald ikke noget han bevidst har gjort. Drengen forsøger at få moderens opmærksomhed, hvilket lykkedes, men ikke på den måde han vil have det til. I løbet af teksten hjælper drengen sin far med havearbejde, og er med henne at hente en cykel hos cykelsmeden. I løbet af turen til cykelsmeden og hjem, bliver vi introduceret for drengens beskrivelser af faren. da de kom hjem fra cykelsmeden gik de lidt i haven igen. Efter det spiser familien middagsmad, hvor drengen beskriver, for os, sine forældre. Til sidst i teksten går drengen ude i haven og leger. Komposition Teksten er meget ligetil, den er kronologisk med flashbacks, ” Det morsomste var efteråret når de tændte ild i det sammen revne løv og rosengrenene…”. Teksten starter i in media res, dvs. at teksten starter pludseligt, eller midt i en aktion uden nogen form for indledning. Man kan dele teksten op i 6 stykker. 1. Drengen og faren er hos cykelhandleren, hvor faren fortæller om begrebet “såret. 2. Drengen tænker tilbage på havearbejde med faren. 3...

Words: 1128 - Pages: 5

Free Essay

Retorisk Analyse

...retorisk analyse Indledning: Retorik betyder simpelt, læren om talekunst. Det vil altså sige, at det er en kunst i sig selv at kunne fremføre en tale ved brug af virkemidler, og ikke mindst metoder, for at få sit budskabet fra talen frem klart og tydeligt. Der skal efter talens afslutning derfor ikke være tvivl om afsenderens mening, som i denne retoriske analyse vil være Anders Fogh Rasmussens. Ud over selve talekunsten i retorik, bliver der inden for emnet også lagt stor fokus på det at kunne appellere til modtagerens følelser og fornuft, at fange modtagerens opmærksomhed og være overbevisende på samme tid. I danskverdenen kalder man dette for logos, ethos og pathos, hvilket der er kendt som de tre appelformer. Men ud over brugen af appelformerne er argumentation, hvilket vil sige at forsøge at vinde tilslutning til et synspunkt gennem begrundelse, lige så vigtig i talens disposition. Ligeledes her findes der også forskellige slags af argumentationsformer, som jeg løbende i opgaven vil beskrive, når den forhenværende statsministeren benytter sig af dem. Argumentation i en tale til offentligheden er yderst vigtig, hvis man vil virke troværdig. Derfor har Stephen Toulmin udarbejdet en model for, hvordan argumenter er opbygget. Modellen er bygget op omkring tre grundlæggende og tre supplerende elementer. De grundlæggende - hvilket er påstand, belæg og hjemmel - vil altid være til stede i en argumentation, hvorimod de tre supplerende - som er rygdækning, gendrivelse......

Words: 1674 - Pages: 7

Free Essay

Analyse Af Accepter Din SkæBne

...ude i kriminalitet og stoffer, og at det derfor var hans redning at flytte til København og derved komme væk fra Aalborg og alle de stoffer han kunne få fat i, i Aalborg. Så fortæller han om hvordan han mødte hans kæreste, og deres første date. Artiklens opbygning: Den er stillet op i spalter, der er en manchet. Blikfanget er overskriften fordi den er stor og er midt i det hele. Spændingen i den her artikel fortælles allerede i brødteksten ”Niarn er ikke stolt af alle stofferne, voldsepisoderne og det massive alkoholforbrug fra fortiden, men det har gjort ham til den, han er i dag, og han har ikke noget problem med at tale om det. Drengerøven Niarn er blevet mere voksen med alderen. Hvor man så høre at han har haft de her misbrug, og det gør at man bliver nød til at læse videre fordi det er man nød til at vide mere om det. Artiklen er illustreret med et billede af Niarn. Det er et billede af Niarns profil, billedet er taget skråt nede fra også fra siden Ja billedet og billedteksten passer til artiklen Fotograf: Lars Pauli Artiklens overskrift passer meget godt til artiklen, fordi i artiklen handler det meget om at man kigger tilbage på hans fortid, men han har altså også en skæbne som han skal accepterer. Ja jeg syntes overskriften er dækkende. Nej jeg syntes overskriften er misvisende. Ja manchetten er et uddrag af teksten Jo artiklen har mellemoverskrifter, og ja jeg syntes de passer godt til artiklen. Sproget er et meget moderne og ungt sprog, det er...

Words: 593 - Pages: 3

Free Essay

Analyse of Cuba Missile Crisses

................................................................................................................... 8 Kollektive goder og handlingsdilemmaer .................................................................................................. 8 Prisoner’s dilemma .................................................................................................................................... 9 Matematisk.................................................................................................................................................... 9 Bimatrix...................................................................................................................................................... 9 Ikke kooperativt spilteori i et ikke nulsumsspil ......................................................................................... 9 Prisoner’s dilemma .................................................................................................................................. 10 Analyse af Cuba krisen..................................................................................................................................... 10 Afgrænsning ................................................................................................................................................ 10 Khrusjtjov og Kennedy som rationelle aktører ..................................................................................................

Words: 9197 - Pages: 37