Free Essay

Feltrapport Konvertisme

In: Religion Topics

Submitted By Phyllis2200
Words 2184
Pages 9
Feltrapport: Senmodernitet og konvertering
Af Amalie, Anton og Olivia S.

’Hvad kan forklare, at nogen danskere konverterer til Islam og ISCKON og hvilken rolle spiller senmoderniteten for beslutningen om konvertering?’

Projektet:
Denne feltundersøgelse vil på baggrund af observation, interviews og foredrag hos Islamisk Trossamfund i Nordvest i København og hos ISCKON i Vanløse besvare problemformuleringen: ’Hvad kan forklare, at nogle danskere konverterer til Islam og ISCKON, og hvilken rolle spiller senmoderniteten for beslutningen om konvertering?’.

Denne undersøgelse er kvalitativ, og udover at være bygget op over observationer på de to forskellige steder, er den baseret på foredrag og strukturelle spørgsmålstyper til interviews af en både hengiven person og en tilhænger. Personerne Niels (Islamisk Trossamfund) og Connie (ISCKON) er begge konvertitter.

Spørgsmålene til interviews: SICKON (Connie) | 1. Hvornår konverterede du? 2. Hvordan er det at leve som munk I nutidens samfund? | Begge | 1. Hvordan var din livssituation da du konverterede, og hvad var årsagen? 2. På hvilken måde mærker du til dagligt at du tilhører en religiøs minoritet I et kristent land? 3. Hvordan vil du beskrive din familien reaktion på konversion? Følte du, at du kom på kant med samfundets normer da du konverterede eller sidenhed? | Islamisk trossamfund (Niels) | 1. Vil du sige at du er opvokset i en traditionel eller senmoderne familie? 2. Kommer du fra et religiøst praktiserende hjem? Hvis ja, i hvilken grad? |

Undersøgelsen:
For at få svar, har vi være ude hos ISCKON og Islamisk trossamfund. Her har vi observeret rummene; lyde, lugte og indretning. Begge steder har vi fået et foredrag om dét at konverterer til enten ISCKON eller Islam. Efter foredraget har vi haft mulighed for at stille vores spørgsmål (de ovenstående)– i hvert fald dem vi ikke fik svar på under foredraget. Begge steder har vi været i ca. 2-3 timer.

Hvor? | Observationer hos ISCKON og Islamisk Trossamfund. | ISCKON | * ISCKON templet ligger sammen med en Villa i Vanløse. * Templet er udsmykket med:
-Gudebilleder (Krishnas avatare).
-Statuer af Krishnas avatare.-En statue af Prabhupada (Grundlæggeren af ISCKON). * Der lugter af røgelse.Hver gang en tilhænger af ISCKON træder ind i templet, ringer personen på en klokke og lægger sig på gulvet. | Islamisk Trossamfund | * En gammel vinfabrik i Københavns Nordvest kvarter. * Et stort skilt med ’Islamisk Trossamfund’. * I biblioteket:
-Bogreoler fra gulv til loft med vel organiserede, udsmykket lærebøger og koraner. * I moskeen:
-Inden man går ind er der mange skohylder og en vask.
-Selve rummet er tomt.
-Skrå gulvtæpper.
-En minbar i den ene ende.
-Arabisk arkitektur i træ på væggene. * Ingen idoldyrkelse (ingen gudeafbildninger).Når der bliver kaldt til bøn kan det høres igennem højtalere i hele bygningen. |

ISKCON er en gren fra hinduisme. I hinduismen er Krishna en af de største guder og det hans navn, de bruger om gudenavn. Hos dem er der kun Krishna og han viser sig i form af avatare. De benytter sig en del af idolafbildninger, som har relevans for de ritualer, der udføres i templet. Dekorationen har en stor betydning for religionens karakter, samt skabelsen af et helligt rum, og hermed tilbedelsen af Krishna. Templet indeholder for eksempel en statue af Prabhupada (grundlæggeren af ISKCON). Krishnas avatare ses i form af billeder og statuer rundt i templet. Hos Islamisk Trossamfund er idolafbildning strengt forbudt. Derfor ses hverken billeder eller statuer. I biblioteket, hvor de fleste foredrag holdes og hvor folk kommer for at lære, er der simpelt indrettet. Rundt på væggene står store bogreoler med islamiske lærebøger og koraner. Bøgerne er udsmykket med guld. Selve moskeen efterligner, eller mimer, den arabiske arkitektur. Bagerst i rummet ses minbaren hvorfra Imamen kan prædike. Gulvet er belagt med skrå gulvtæpper, der vender mod Mekka, så alle er sikre på at de beder mod mekka. Islamisk Trossamfund har ikke en overdådig udsmykning, da muslimerne har fokus på religiøspraksis og troen i sig selv.

Foredraget, sammen med observationerne, gav et godt indblik i religionen.
ISCKON er, som tidligere nævnt, en gren eller et udspring af Hinduismen. Hinduisme er en polyteistisk trosretning, hvor ISCKON kan tolkes monoteistisk, da det kun er Krishna. Krishna er alt; det smukkeste, mest intelligente osv. Han er bedst. Han viser sig så i sine avatare, som typisk er andre hinduistiske guder eller i profane elementer. Når man vier sig selv til Krishna. er alt, hvad man gør for ham og kroppen, kun ’til låns’. Man skal også overholde de fire principper: 1. ingen sex udenfor ægteskab 2. ingen rusmidler 3. ingen drab (kødspisning) 4. ingen hasardspil

Islam er en af de tre Abrahamistiske trosretninger og derved en monoteistisk religion. ’Allah’ er deres ord for ’Gud’. Ordet ’Islam’ betyder underkastelse. Man underkaster sig altså Allah, fordi han vil én det bedste. Man bærer troen i sit hjerte og ikke i guld. Derfor var der heller ikke den store udsmykning på stedet. Som mange andre religioner, findes der nogle dogmer; ingen svinekød, ingen alkohol mm.
Man klæder sig anstændigt og så beder man fem gange om dagen. Det foregår i moskeen og det er vigtigt at vende mod Mekka.
Det er ’haram’ (ulovligt) at billedliggøre Allah og profeterne gennem afbildning. Allah kan man ikke billedliggøre, da ingen ved hvordan Allah ser ud.

Hvem? | Hvem er de to personer og hvordan opfører de sig? | Connie (ISCKON) | * Snakker næsten udelukkende om Krishna. * Er rolig og smilende. * Klædt i et farverigt klæde. * Danmarks første ISCKON nonne. * Ca. 50 år gammel. * Synger mantraer. | Niels (Islamisk trossamfund) | * Konvertit * Humoristisk og intelligent. En dygtig retoriker. * Troende. * Tilstede i nuet. * Stort fuldskæg. |

En religiøs praktiserende person taler for religionen. ISKCON-nonnen, Connie, er enormt rolig i sin opførsel på grund af den ro hun har i sin tilstedeværelse. Det skyldes at hun synger mantraer, og at de daglige ritualer er grundlæggende for den rolighed, som ISKCON praktiserer. Alle handlinger og gøremål er tilegnet Krishna. På den måde praktiseres hengivenhed i høj grad, og kan tydeligt ses i deres intentioner. Selv forklarer de hengivne i ISKCON, at dette forbedrer en positiv indgangsvinkel og stillingstagen til omverdenen.

Niels, fra Islamisk Trossamfund, fremstår som rolig og klar i sine argumenter i formidling af religionen, da han gerne vil fremstå som troværdig og basere sin retorik udfra hans egne oplevelser. Han bruger også en videnskabelig vinkel til at forklare og tydeliggøre pointerne i sin forståelse af Islam. Det benytter han sig også af til at bortkaste fordomme om religiøs praktisering.

Hvem? | Svarene på de givne spørgsmål (spørgsmålene længere oppe) | Connie (ISCKON) | * Konverterede i 1980. * Dogmerne har ikke ændret sig, men der er kommet større religionsfrihed og bedre accept. * Var en livlig pige der boede i flere kollektiver. * Var lidt i en krise og manglede et sted placere sig selv og få et tilhørsforhold. * Det kan mærkes at man er en del af en religiøs minoritet når man går på gaden og sammenligner sig med normens materialistiske hverdag. * Hele Connies liv er viet til Krishna. * Hendes mor og far havde svært ved at forstå valget. Det var ikke en svær beslutning for Connie at blive nonne. | Niels (Islamisk trossamfund) | * Niels er 23 år og har været konvertit i 6 år. * Studerer matematik og fysik. * Han har altid været nysgerrig på gud. * Mennesker har en naturlig tendens til at tro på gud. * Fortalte sine egne teorier om hvem Allah (Gud) er. Tror på evolutionsteorien. |

For at fremstille en samlet forståelse for de givne svar med henblik på dét at konvertere, har vi sat dem ind i sammenhæng med Lofland-Starks konversionsmodel:
Connie:
* Fandt Krishna i sin egen identitetssøgen og søgen på mod. * Har altid være tiltrukket af religion og fik en åbenbaring på en ferie i Tyrkiet som ung. * Havde en stor søgning efter et religiøse tilhørsforhold * Har set sig selv som søgende. * Da hun for alvor var træt af almindelige kollektiver, søgte hun et mere religiøst fællesskab og mødte ISCKON på strøget i København. * Hun flyttede ind sammen med munkene. * Forældrene var chokeret over hendes valg og derved svækkedes båndet lidt, da hun føler, at hun fandt en ny familie i Krishna-templet. * Hun blev senere gift med en Indisk munk og bor stadig i templet efter 30 år.
Niels:
* Niels har altid troet på, at der var et eller andet religiøst. Han har altid været nysgerrig på religion og filosoferet en del over de store livsspørgsmål siden barnsben. * Han har altid anerkendt sig selv som både religiøst spørgende og søgende. * Som 17 årig valgte han at hengive sig helt til Islam og konverterer. Han er opvokset på Nørrebro, så trosretningen har mere eller mindre været en del af hans opvækst, trods at han kommer fra en kristen familie. * Flere af hans venner er muslimer og han kommer en del hos Islamisk Trossamfund. * Båndet til de gamle venner, der stadig bevæger sig i et liv med alkohol og sex, svækkes en smule, da han ikke har så meget tilfælles. * Han er nu frivillig hos Islamisk Trossamfund og giver foredrag og lektiehjælp.

Connie er en hengiven person, der bor sammen med munkene. Hun har viet sit liv til Krishna, hvor størstedelen er foregået ved Krishna-templet. Hun har opgivet alle sine materialistiske ejendele. Niels har været konvertit i 6 år og bruger en del af sin tid i Nordvest. Han udtalte selv, at han ikke passer ind i Rambos konversionsmodel, da han ikke havde en krise. Han lever et liv, der ligner alle andres med eget sted at bo, computer og masser af tøj. Han studerer fysik og matematik, og underviser som lærer.

Komparative religionsstudier:

Trossamfundene:
ISCKON og Islamisk trossamfund er begge moneteistiske religioner. ISKCON er dog udsprunget fra en polyteistisk tro, men er moneteistisk fordi, at de forhenværende guder kun er avatarer for Krishna. Krishna er afbilledet i et stort omgang og hans avatare spiller en stor rolle. Deres dekorationer i form af billeder og statuer, spiller en vigtig rolle for det hellige samfund. Islam har også kun én Gud, Allah, og beskrives ikke at have nogen form for skikkelse. Det er derudover også forbudt at billedliggøre Allah og profeterne gennem afbildning. Hos islam er det praktisk, og set i den henseende, at fokus ligger på den religiøse lære, og ikke i form af materialistisk tilbedelse (som billederne og statuerne hos ISCKON). Muslimerne lever i en materialistisk hverdag, men bruger ikke materialismen til tilbedelsen af Gud. ISCKON munkene og nonnerne har ikke en materialistisk hverdag, men bruger materialisme til tilbedelse af guderne.

De to trossamfund har dog det tilfælles, at de begge tilbyder læring til folket. Både religiøse tilhængere og andre. Hos Islamisk trossamfund er der både lektiehjælp og koranskole. Hos ISCKON kan man komme og lære om livet, danse og synge mantraer. Begge steder har et sted at bede: moskeen og templet. Det er åbent for alle, og på bestemte tidspunkter er der større arrangementer som søndagsfest hos ISCKON og fredagsbøn i moskeen.

Konvertitterne:
Niels og Connies livsituation var forskellige i det omfang, at Connie havde en krise i form at, at hun manglede et tilhørsforhold og manglede et kollektivt bofællesskab, hvor der var fokus på andet en alkohol og stoffer. Niels havde ingen krise i sit liv. De har begge søgt en trosretning, men valgt hver deres religion. Derudover har de efter deres konversion fået to forskellige leveveje; Niels’ passer bedre sammen med normen i samfundet, hvor Connie lever sammen med andre munke i templet. Derudover ses en masse ligheder i deres beretninger. For det første er de begge unge konvertitter, der søgte væk fra et liv med rusmidler og vilde fester. Begge begyndte at omgås folk fra andre trosretninger. Connie med munkene på strøget og Niels med sin muslimske venner fra Nørrebro.
Deres forældre havde svært ved at acceptere deres nye vej. De har begge fundet en ro i deres tro og går højt op i at passe den ved at praktisere daglige ritualer.

Konklusion:
Nogle danskere vælger på et tidspunkt i deres liv at konvertere fra én til en anden religion end den, som de er opvokset med. Connie og Niels kommer begge fra kulturelt kristne hjem. Begge har søgt et højere niveau af religiøsitet i deres liv og har begge været religiøst søgende. Der er flere elementer, der spiller ind hos en konvertit. Som Niels og Connie med deres afskrækkelse fra den prægende alkohol-kultur, manglende tilhørsforhold. Og de vidste inden i dem selv, at Gud findes. At konvertere til Islam, som Niels gjorde, er mere udbredt, da man ikke skal opgive sit civile liv, men bare følge religionen og dens dogmer. At konverterer til ISCKON vil typisk være for den fred, der ’loves’ igennem lovprisningen af Krishna og især igennem Mantrasangen. Connie har valgt at blive nonne i Krishna-templet, men der er også folk, der er tilhængere af troen og kommer i templet.

I Danmark er der religionsfrihed og der findes flere forskellige godkendte trossamfund. Derved er der en nem tilgang til de forskellige religioner, læren om dem og eventuel optagelse. Samtidig er der også en større åbenhed og accept omkring folks valg af trosretning. Så i det senmoderne samfund er det nemt at konverterer til en anden trosretning end Kristendommen (den danske majoritets religion) og stadig følge samfundet normer. Den store beslutning er i forhold til familiens normer og til sidst en helt igennem individuelt beslutning.…...

Similar Documents