Free Essay

Biolgy -

In: Science

Submitted By shani1809
Words 1609
Pages 7
Journal – Undersøgelse af sanser
2.Z – Biologi B – CPH WEST
Arslan Hayat, Mister You & Daniel Salah

Kort teori om sansecellerne:
Vi mennesker har fem sanser, nemlig høre, lugte, smags, syns og følesansen. Sansecellerne er i PNS(Det Perifere Nervesystem).
Sansecellerne har næsten de samme egenskaber som nervecellerne, dog er sansecellerne mere følsomme over for en bestemt slags påvirkning som f.eks. kan være lyd eller lys. Sansecellerne er meget følsomme. Før der kan dannes et sanseindtryk i hjernen skal der aktiveres et antal sanseceller (10-100). Dette er sådan så der ikke opstår ”falsk alarm”. Der findes to former for sanseceller, der er de primære som kan sende et nerveimpuls gennem et axon. Disse sanseceller sender ved kraftige stimuli mange nerveimpulser og omvendt ved svage stimuli kun få nerveimpulser. De primære sanseceller er f.eks. føle-, temperatur- og lugtesansecellerne. Dog har mennesket også nogle sekundære sanseceller og det betyder så at disse celler ikke selv kan lave nerveimpulser. Sansecellerne kan tilpasse sig en påvirkning og følsomheden kan derfor blive nedsat som følge af tilpasningen dette kaldes for Adaption. Når vi snakker om sansecellerne er ”nyheds-princippet” også vigtigt at forstå, det hænger sammen med Adaption, Det er når man vænner sig til en påvirkning, som har varet i lang tid og man så derefter begynder at koncentrerer sig om nogle nye ændringer.
Der findes mange slags sanser og man har derfor valgt at opdele dem i tre grupper: Indre sanser, Nærsanser og Fjernsanser. De indre sanser omhandler f.eks. vores stillingssans altså den sans som vi mennesker har, som registrerer tyngdekraftens retning og bestemmer hvad der er op og ned. Derudover har vi nærsanserne som også er kaldet kontaktsanserne da den registrerer påvirkninger på legemets overflade, altså f.eks. registrerer den berøring eller temperatur på en håndflade. En anden sans som er med i nærsanserne er smagssansen. Smagssansen sidder sammen i smagsløgne og nogle andre kan også findes spredt rundt i mundens slimhinder, især på tungen er der et stort antal. Man kan beskrive oplevelsen af smagen i fire forskellige smagskvaliteter: Surt, sødt, salt og bittert. Det som er specielt ved sansecellerne, er at de er specifikke overfor en bestemt form for påvirkning.
Øvelse A:
Formål:
Formålet med denne øvelse er at undersøge hvordan det føles for den enkelte hånd, at ligge den ned i lunkenvand og koldt med den anden hånd, hvorefter man har byttet rundt så hænderne kommer til at ligge i omvendt hånd. Specifikt er formålet at undersøge hvor nøjagtigt hudens temperatursans virker.
Beskrivelse af forsøg:
Til øvelsen skulle vi bruge følgende materialer: en spand/kar med ubehageligt varmt vand dog skulle det ikke være skoldende, en spand/kar med meget koldt vand og en spand/kar med lunkent vand.
Hver person i gruppen skulle derefter anbringe den ene hånd i varmt vand og den anden hånd i koldt vand, man skulle holde dem nede i vandet i et minut. Når der var gået et minut tager man begge hænder op og bytter spand/kar og ligger derefter hænder ned. Så altså den hånd som lå i varmt først ligger i koldt efter den ene minut. Man skulle derefter finde ud af hvordan vandet føltes på hænderne.
Resultater + forklaring:
Resultatet var at den varme hånd føltes kold efter at kommet i lunkent vand, da den varme hånd har været vant til det meget varme vand og den kolde hånd føltes varm da det kom i lunkent vand da den hånd var vant til koldt vand. Det er ”nyheds-princippet” vi har med at gøre i denne øvelse.
Øvelse B:
Formål:
Formål med denne øvelse er at måle afstanden mellem trygpunkterne på fingerspidserne og trygpunkterne på håndfladen.
Beskrivelse af forsøg:
Vi gør brug af 2 nåle og et centimetermål/lineal til denne øvelse.
Forsøgspersonen skal lukke øjnene og vende ansigtet til, hjælperen skal berøre forsøgspersonens pegefinger med to nåle eller hår. Disse to nåle skal starte med at prikke så langt væk som muligt fra hinanden og derefter skal de tættere og tættere på hinanden. For hvert prik skal forsøgspersonen fortælle om der kan mærkes et eller to prik/spidser. Man skal derefter tegne en skitse af fingeren og sætte to blyantsmærker som viser de to nærmeste punkter hvor der kunne mærkes to spidser. Man skal gentage dette på indersiden af håndfladen i stedet for fingeren og på ydersiden af håndfladen. Man skal så beregne forholdet mellem punkter i millimeter og bredden af fingeren og håndfladen.
Resultater + forklaring:
Vi fandt ud af jo større håndbredde eller fingerbredden er, jo større bliver afstanden mellem trykpunkterne. Hvis man f.eks. har en lille hånd, sidder trykpunkterne tættere på hinanden og omvendt hvis man har en stor hånd.
Forneden ses en tabel af de forskellige resultaters forhold fra de forskellige grupper:
Håndryg:
Bredde i cm | Forholdet | 8.5 | 0.064 | 8.3 | 0.078 | 8.4 | 0.072 | 8.6 | 0.077 | 8.3 | 0.078 | 8.1 | 0.073 | 8.6 | 0.077 |

Håndflade: Bredde i cm | Forholdet | 8.5 | 0.005 | 7.9 | 0.009 | 7.7 | 0.006 | 8.0 | 0.010 | 7.7 | 0.006 | 8.5 | 0.005 | | |

Fingre: Bredde i cm | Forholdet | 2 | 0.35 | 2 | 0.357 | 1 | 0.35 | 1.5 | 0.38 | 2 | 0.37 | 2 | 0.35 | 1.7 | 0.40 | 2 | 0.35 |

Øvelse C:
Formål:
Formålet med denne øvelse er at undersøge, om varme og kulde kan mærkes i de samme punkter på huden.
Beskrivelse af forsøg:
Til denne øvelse skal vi bruge et varmt vandbad, et vandbad med is og to store søm.
Fremgangsmåden for denne øvelse er således at man tegner et kvadret på 3x3 cm på håndryggen. Man sætter et søm i isvandet og det andet i det varme vand. Efter to min i vandet, tager man det ene søm op og forsøgspersonen vender hovedet til eller lukker øjnene, hjælperen skal fører sømmet i tætte baner med kvadratets sider på håndryggen. Det er vigtigt at spidsen på sømmet hele tiden har en konstant tryk på huden. Når forsøgspersonen føler sømmets varme ”stærkest” afmærker man det sted og derefter gør man det samme med kolde søm og afmærker det sted.
Resultater + forklaring:
I dette forsøg har vi kunnet se at det er forskellige trygpunkter på huden som reagerer på forholdsvis kulde og varme. I forbindelse med dette forsøg havde vores forsøgspersoner flere kulde trygpunkter eller varme. Det er også fordi at nogle af vores sanseceller er særlige følsomme for en specifik stimulus. | Arslan | Younes | Daniel | Varme - trygpunkt | 4 | 6 | 3 | Kulde - trygpunkt | 6 | 8 | 7 |

Dette er et af vores resultater på vores forsøgsperson, vi har markeret med sort hvor vi kunne føle varme og kulden.
Øvelse D:
Formål:
Formålet med denne øvelse er at undersøge tungens kemoreceptorer.
Beskrivelse af forsøg:
Til denne øvelse skal man gøre brug af følgende materialer: Tandstikker, sterilt vat, 10% saltopløsning (NaCI), 5% sykkeropløsning, 1% edikke opløsning, firkantede stykker af sterilt gaze og sukkerkrystaller.
Man skal starte med at aftøre tungen med et stykke gaze og sætte nogle sukkerkrystaller på tungen, man skal så smage om det kan smages. Man skal herefter anbringe en dråbe af de forskellige sukkeropløsninger en efter en og smage hvad der smages mest og mindst. Man skal huske at skylle munden med vand mellem de forskellige opløsninger. Man skal så lokalisere forskellige typer af smagsreceptorer. Ved at dække små overflader af gangen på tungen med de forskellige opløsninger.
Resultater + forklaring:
Da vi først aftørrede tungen med et stykke gaze og anbrang nogle sukkerkrystaller på tungen, kunne vi ikke smage det da der skal være vand til at opløse sukkeret, før vores smagsreceptorer kan blive aktivieret og ”smage” det. Vi fandt frem til at opløsningen med størst koncentration – kunne smages mest. Opløsningen med lavest koncentraion – kunne smages mindst. Vi fandt også ud at en bestemt smag ville smages ”mindre” hvis man allerede har smagt det før, da receptorene så er blevet vant til det.
Her er et billede af ca. hvor vi kunne smage de forskellige former på tungen:

Dog kan dette også være forskelligt fra person til person, hvor man smager de forskellige ting.

Diskussionsspørgsmål: 1. Forklar hvorfor det lunkne vand føles forskelligt på hænderne
Der føles omvendt temperatur fordi at sanserne på hænderne har vænnet sig til den temperatur de var i før, hvorefter man så skifter og der sker en ændring. Det er ”nyheds-princippet” som sker her. 2. Formuler en hypotese der forklarer hvordan det går til at man, selvom to hår rører huden, føler man kun en.
Selvom man rør huden med to nåle føles det som en, fordi at der sker to påvirkninger i samme trygpunkt. Altså rammer nålene det samme trygpunkt og det føles derfor kun som en. 3. Stimulerer varme og kulde de samme punkter i huden?
Der er forskel mellem trygpunkter og hvilke der føler varme og kulde. Dette er fordi at nogle sanseceller er særlige følsomme overfor en specifik stimulus. 4. Er der nogen sammenhæng mellem håndens og fingerens størrelse og afstanden mellem de trykfølsomme områder?
Vi fandt ud af jo større håndbredde eller fingerbredden er, jo større bliver afstanden mellem trykpunkterne. Hvis man f.eks. har en lille hånd, sidder trykpunkterne tættere på hinanden og omvendt hvis man har en stor hånd. 5. Er det de samme steder surt, sødt, salt og bittert føles stærkest på tungen? Hvorfor er det sådan?
Det er ikke de samme steder de 4 forskellige former for ”smag” føles stærkest på tungen, de har alle hver deres ”områder” hvor de føles stærkest på tungen. Dette er fordi at sansecellerne er specifikke, som også er nævnt tidligere. Der skal være væske til stede for at smage. Tungen er sensitiv overfor opløsninger.…...

Similar Documents

Free Essay

Cv Complete

...school and become The Horizon Community College. I always got involved in extra activities outside of school, for example baseball, net ball and cheerleading. At school my goal was to become a famous actress, I was always rehearsing and practising my acting skills for upcoming shows. I took part in les miserable’s ,the main part in blood brothers and the main part in a horror show. At the Horizon Community College I have achieved the following : • HOME ECOMONICS : CHILD DEVELOPMENT AT GRADE C • DRAMA AT GRADE D • ENGLISH AT GRADE D • MATHEMATICS AT GRACE C • PRINCIPLES OF SCIENCE AT GRADE PASS • CHEMISTRY AND OUR EARTH AT GRADE MERIT • ENERGY AND OUR UNIVERSE AT GRADE MERIT • BIOLGY AND OUR ENVIRONMENT AT GRADE PASS • DEVELOP TECHNIQIE FOR PERFORMANCE AT A CREDIT VALUE OF 5 • REHEARSE AND PERFRORM AT A CREDIT VALUE OF 6 • SPORT AT A GRADE MERIT • SPEAKING , LISTENING AND COMMUNICATION AT GRADE PASS • WRITING AT GRADE PASS I am very please of my outcome in school. However I think I could of worked on my English a little more. I want my GCSE English qualification so in Barnsley college I have took a GCSE English course to help me achieve this. I have achieved my level 2 health and social care at Barnsley College at grade MM. I am also currently studying level 3 health and social care at Barnsley college and working towards a MM. During this course I am working towards getting my first...

Words: 1049 - Pages: 5

Premium Essay

Paper

...for Locating the Underlying Data of a Screen Field Home 18 Techniques for Locating the Underlying Data of a Screen Field Dennis Barrett Picture this. An Operations Manager wants a special report of her service orders. She gives you a sketch ... SapTables_Model California PA >> IT >> 516 (Spring, 2010) SAP Table Relations version 1.0.0 compiled by Christopher Solomon with contributions by various SAP Professionals How to use this document? This document displays and describes the relationships and links between the various SAP database tables. These rel... BIEB 132 UCSD >> BIOLGY >> BIEB 132 (Fall, 2010) BIEB132 19:29 Lecture1 Muchofoceanisforeign Averagedepth:3800meters Maxdephth:11000meters6.8miles Mostlydark(below200meters)andcold(2degressCelsius) Highpressure(1atm/10meters) Unliketerrestrialsystems,mostprimaryproductionintheseaisduetomicrobial activit... Bild 2 Midterm 2 Review UCSD >> BIOLGY >> BILD 2 (Winter, 2009) Bild2Final Review 22:29 EssentialNutrients Essentialaminoacids Essentialfattyacids Vitamins Minerals Essentialaminoacids 20tomakeprotein require8indiet ifnotenough o proteindeficiency completeproteins o provideallessentialaminoacidsintheirproperproportion... AminoAcids Stony Brook University >> BIO >> 361 (Fall, 2010) ... BIO361Lect110 Stony Brook University >> BIO >> 361 (Fall, 2010) Fundamentals of Biochemistry Third Edition Donald Voet Judith G. Voet Charlotte W. Pratt Chapter 1 Introduction to the Chemistry of Life Copyright 2008 by John......

Words: 13382 - Pages: 54